Arbejdstøj er den påklædning, du som ansat skal bære/have på, når du er på arbejde. Bemærk, at det ikke er alt arbejdstøj, der anses for at være et personligt værnemiddel.
Arbejdstøj og uniformer, som ikke specielt er beregnet til at beskytte din sikkerhed og sundhed, er der ikke særlige krav til.
I dette afsnit vil vi derfor udelukkende beskæftige os med den type arbejdsbeklædning, som anses for at være et værnemiddel.
Arbejdstøj kan være envher form for beklædning, som yder en særlig beskyttelse, fx kedeldragt, arbejdsbukser, overalls, arbejdsskjorter, kokkejakker, termotøj, varmesokker, regntøj, kemikalieresistent tøj, arbejdshandsker mm.
Arbejdstøj skal anvendes, når beklædningen er afgørende for, at en arbejdsopgave kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdstøjet skal bæres fra arbejdets begyndelse til opgaven er slut.
Hvad skal arbejdstøjet beskytte mod?
Arbejdstøj skal beskytte mod:
- Kolde og varme temperaturer.
- Vind.
- Vand (regn og sne).
- Sollys.
- Kemiske påvirkning.
- Mekaniske påvirkninger.
Arbejdstøjet skal dække huden tilstrækkeligt og materialerne skal være brandhæmmende, skærefaste og synlige (farve/reflekser) for at forebygge ulykker.
Jo flere forskellige arbejdsfunktioner tøjet dækker, des bedre anvendelighed.
Derudover skal arbejdstøjet sikre:
- Fri bevægelighed.
- Komfort.
- Fleksibilitet.
- Hygiejne.
- Identitet. (ikke personlig identitet)
I forhold til identitet bør beklædningen ofte synliggøre rederi, kompetence eller opgave, hvilket kan være en vigtig funktion. Men det bør ikke ske på bekostning af beklædningens funktionsdygtighed i øvrigt.
Om arbejdsbeklædning i øvrigt
Mennesker er forskellige - både kulturelt, fysisk og psykisk. Derfor fremmer valgmuligheder den enkeltes motivation. Men uhensigtsmæssige eller sundhedsskadelige valg bør ikke accepteres. Rigtig beklædning er afgørende for, at "arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt."
Det er skibsledelsen/rederiet, der har ansvaret for brug af arbejdsbeklædning om bord, men besætningen skal efterleve givne instrukser. Hævdvundne traditioner (bar overkrop, åbne sandaler, træsko m.m.) er således ikke rigtig arbejdsbeklædning.
Arbejdstøjet bør være rent, når man tager det på. Almindelig vedligehold/vask af arbejdstøj kan man forlange, at den søfarende selv sørger for.
Om reflekstøj (high visibility clothing)
Reflekstøj skal anvendes i arbejdssituationer, hvor det er vigtigt at du er synlig og let at for øje på. For eksempel ved arbejde på et vogndæk, når der arbejdes med kran, ved fortøjning, i forbindelse med øvelser på passagerskibe mm.
Reflekstøj er inddelt i 3 klasser i forhold til, hvor meget af kroppen, det dækker, samt hvor meget det lyser op. Det er vigtigt at man anvender reflekstøj i den korrekte klasse til den arbejdsopgave, som skal udføres.
I forbindelse med inspektionsarbejde i tanke og maskineri samt andre opgaver med kemikalier eller olier, hvor der er brug for en ekstra beskyttelseslag, skal der anvendes beskyttelsesdragter.
Disse dragter findes i 6 kategorier med forskelligt beskyttelsesniveau. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken type dragt, du skal anvende til den konkrete opgave. Hvis du for eksempel skal male med epoxy, skal du anvende en dragt med beskyttelsesniveau 5/6. Hvilken dragt der skal anvendes til den konkrete opgave om bord, kan ses under Værnemidler i sikkerhedsdatabladet.
Varmepåvirkning: Tøjet bør være let og luftigt (bomuld), men skal kunne dække huden tilstrækkeligt i forhold til opgaven.
Kuldepåvirkning: Lagvis beklædning, der både isolerer og kan ånde. Undertøjets kvalitet er afgørende for, hvor godt den holder på varmen.
Skiftende temperaturer: Lagvis beklædning, der ånder. Anvend gerne termoundertøj, som hjælper dig med at holde varmen i tilfælde, hvor de øverste lag beklædning bliver taget af og på.
Vindpåvirkning: Vindtæt beklædning
Regn/fugtigt vejr: Regntøj, der er vandafvisende, men hvor huden kan ånde så regntøjet ikke holder på varmen.
Kemisk påvirkning: Særligt arbejdstøj til håndtering af syrer og baser. Det gælder ved arbejde med alle kemikalier, som er hudskadelige og kræver heldækkende arbejdstøj og handsker samt evt. øjen- og åndedrætsværn.
Mekanisk påvirkning: Slidstærkt og forstærket arbejdstøj, som yder en ekstra beskyttelse på udsatte steder. Dette kan for eksempel være kraftige arbejdsbukser med knæpuder.
Eksempler på beklædning i skibets område
Maskinen:Kedeldragt eller langærmet skjorte + lange bukser eller overalls.
Dækket:Kedeldragt eller langærmet skjorte + lange bukser eller overalls.
Kabys: Kokkejakke som beskytter mod varme og forbrændinger. Langærmet skjorte + lange bukser. Kortærmede skjorter og korte bukser bør kun anvendes, hvor der ikke er risiko for fysiske eller kemiske påvirkninger, for eksempel kontorarbejde og vagttjeneste på broen og i kontrolrum. Det er vigtigt at du foretager en konkret vurdering af arbejdssituationen, for at finde frem til den rette beklædning.
Skridhæmmende sikkerhedssko med tåbeskyttelse er en naturlig del af en god og sikker arbejdsbeklædning til søs. I kabyssen er det dog tilstrækkeligt med skridhæmmende sko uden tåbeskyttelse.
Pligter og ansvar
Arbejdsgiveren skal afholde udgiften til anskaffelse, renholdelse, vedligeholdelse og udskiftning af personlige værnemidler. Personlige værnemidler er arbejdsgiverens ejendom. De ansatte har pligt til at bruge det udleverede udstyr.
Regler
Bek nr. 1246 af 11 december 2009 Bekendtgørelse om meddelelser fra søfartsstyrelsen A, Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe.
Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe (retsinformation.dk)
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15 december 2010
Brug af personlige værnemidler - Arbejdstilsynet (at.dk)
AT-vejledning 2.10.2-2 af 1 februar 2015:
Reflekstøj - Arbejdstilsynet (at.dk)
Læs mere
Mærkning og klassificering af advarselstøj; Klasse 1, 2 og 3 - en Servicesider fra Dansk Erhvervsbeklædning. (danskerhvervsbeklaedning.dk)
