Forebyggelse: STOP princippet og den kemiske risikovurdering

Skrevet afSune Feldthusen Husted

STOP-princippet er et godt værktøj til at sikre, at arbejdsopgaver gennemføres med de rette forebyggende foranstaltninger med henblik på at sikre den højest mulige beskyttelsesfaktor.

For at sikre, at arbejdet om bord kan foregå sikkert og sundt, skal der foreligge en kemisk risikovurdering med en instruktion for de farlige produkter, der anvendes om bord, samt de arbejdsprocesser der udvikler røg, gas, støv, dampe eller aerosoler.

Det er vigtigt, at man vælger og iværksætter de forebyggende foranstaltninger i den rigtige rækkefælge. Dette er fordi beskyttelsesfaktoren ved at vælge fx tekniske foranstaltninger er meget højere end ved at bruge personlige værnemidler. Forebyggelsen kaldes STOP-princippet:

1. Substitution
2. Tekniske foranstaltninger
3. Organisatoriske foranstaltninger
4. Personlige værnemidler

1. Substitution handler om at udskifte farlige produkter med nogle der er mindre farlige. Det kan også være at man helt kan undgå brug af kemikalier ved at bruge en mekanisk løsning. Det kan også handle om at bruge en mindre farlig arbejdsmetode. Det kan fx være at man ikke bruger højtryk der danner aerosoler i luften som kan indåndes.

2. Tekniske foranstaltninger handler i første omgang at se om arbejdet kan foregå i lukket system. Det kan fx være direkte indpumpning af kemikaliet i systemet eller brug af en lukket vaskemaskine. Det kan også være automatisering. Hvis det ikke er muligt, skal arbejdsprocessen indkapsles og der skal etableres lokaludsugning. Lokaludsugningen skal suge så tæt på udviklingsstedet som muligt og fjerne forureningen fra udviklingsstedet. Det kan også være nødvendigt at supplere med generel rumventilation.

3. Organisatoriske foranstaltninger. Her handler det om at planlægge og tilrettelægge arbejdet så eksponeringen mindskes. Det kan være en afgrænsning af arbejdsområdet eller god rengøring. Besætningen skal have den rigtige uddannelse og have instruktion i den konkrete arbejdsopgave. Det kan også handle om at dele arbejdsopgaven mellem flere personer.

4. Personlige værnemidler er den sidste udvej, hvis man ikke på anden måde kan fjerne faren for eksponering. Personlige værnemidler kan være sikkerhedsbriller, særlig beklædning, åndedrætsværn (luftforsynet eller filtrerende) og kemikaliehandsker. Det er vigtigt at vælge de rigtige værnemidler til arbejdsopgaven. Man skal instrueres i brugen så værnemidlerne anvendes rigtigt. Man skal også vide hvordan de rengøres og hvornår de skal skiftes. Handsker skal fx være i den rigtige størrelse. Sørg for at værnemidlerne er lettilgængelige, dog må fx filtre til åndedrætsværn ikke opbevares i malershoppen.

Instruktion til udførelse af arbejdsopgaven

Når man har taget stilling til de forebyggende foranstaltninger, der skal anvendes til en given opgave, har man foretaget sin kemiske risikovurdering. Derefter skal man skrive en instruktion, der indeholder og beskriver denne forebyggelse til den person, der skal foretage arbejdet.

I risikovurderingsmodulet i IT-programmet @SEA-@SHORE er der mulighed for at foretage den kemiske risikovurdering af både arbejdsprocesser og de enkelte kemikalier, der anvendes til en arbejdsopgave.

Derudover arbejder vi på at udvikle et risikovurderingsværktøj i kemikaliemodulet, hvor man skal vælge mellem de forskellige forebyggelsesmetoder hvorefter en beregning viser, om man kan arbejde forsvarligt. Det nye værktøj anvender stop-princippet og udarbejder den kemiske risikovurdering med en kemisk-instruktion. Du kan finde eksempler på kemiske risikovurderinger for bunkering, arbejde på vogndæk og udendørs malerarbejde på siden ”Det skal du vide om kræftfremkaldende stoffer”.