Drikkevandet levede ikke op til den kvalitet, det burde. Bakterietallene havde altid været under grænseværdien. Måske i den lidt høje ende, men ikke noget, der antydede et problem.
Margrete Læsø har to vandtanke agter i skibet med plads til sammenlagt 30.000 liter. De fyldes 1 til 2 gange om ugen i sommerhalvåret, hvor der er mange rejsende. Noget sjældnere i den øvrige tid, men vandet er altså 3-5 dage i tanken, inden den er nede på lavt niveau. Hydroforpumper, hydrofortank og fordelingssystem ligger helt fremme i forenden af skibet.
I første omgang blev der monteret to UV-filtre af ældre type med ringe kapacitet, men det viste sig desværre ikke at være fuldt tilstrækkeligt i alle situationer. Derfor blev der i samarbejde med firmaet BWT HOH A/S monteret et system til tilsætning af brintoverilte til rensning i svære tilfælde af bakterieangreb.
Samtidig blev der etableret cirkulation af vand til bundtankene, og de to små UV-filtre blev udskiftet med et stort UV filter. Dette cirkulationssystem, hvor vandet til stadighed pumpes rundt i tank og rørsystem, forhindrer bl.a. stillestående vand i rørsystemet. Da rør- systemet kører under dørken i maskinrummene, hvor der især i sommermånederne kan være varmt, er der derfor nu ikke risiko for, at vandet bliver opvarmet, hvilket kunne skabe gode vækstbetingelser for bakterier.
”Siden da har prøverne været fine, og vi har aldrig haft brug for at tilsætte brintoverilte”, fortæller Lai Mortensen.
Fokuseringen på drikkevandet har samtidig medført, at færgerne nu er gået bort fra at rense tankene med klor, som gav drikkevandet en kloragtig, grim smag i længere tid efter dokophold, hvor tankene var blevet repareret og coating genopbygget. Nu bruges et andet og smagsneutralt kemikalie til desinficering. Manøvren har kostet en halv snes tusinde kroner plus installationen.
”Småpenge i forhold til, at vi ønsker samme drikkevandskvalitet om bord som i land,” siger Lai Mortensen.
Og det ønsker rederiet selv følgelig af hensyn til passagerer og besætning, selv om Lai Mortensen ikke tror, der er mange færgepassagerer, som drikker vand fra hanen om bord på et skib.
Det gør i hvert fald to af besætningsmedlemmerne, Kirsten Randløv og Sabrine Mie Thomsen, heller ikke. De arbejder begge i kabyssen med let adgang til rent drikkevand fra vandhanen, men de virker en smule overraskede, da SEAHEALTH spørger, om de synes, vandet smager, som det skal.
”Vi drikker da ikke vand fra vandhanen,” svarer de og tøver lidt, da de bliver bedt om at prøve.
Først da SEAHEALTHs medarbejder har drukket en kop vand, går de med på spøgen. Smager, og konstaterer, at det da smager meget godt. Måske lidt fladt, men de vil fortsat foretrække flaskevand!
