Du kan ikke sove og sejle på samme tid, og søvnunderskud hos søfarende har været direkte skyld i alt fra grundstødninger til arbejdsulykker. Af samme grund har den længerevarende og helbredsfarlige form for træthed – også kaldet fatigue – blandt søfarende været i søgelyset de seneste år. Nu kaster et nyligt afsluttet forskningsprojekt, Martha, mere klarhed over det farlige fænomen.
En international forskergruppe, der blandt andet tæller forskere fra Center for Maritim Sundhed og Samfund på Syddansk Universitet, har gennem 3 år undersøgt fatigue og træthed blandt søfarende. Næsten 1.000 søfarende fordelt på europæiske og kinesiske skibe har udfyldt et spørgeskema om søvnkvaliteten, træthed og stress på arbejdet, og svarene viser, at ingen om bord får den søvn, som de skal bruge for at fungere optimalt. For selvom internationale hviletidsbestemmelser sikrer, at søfarende minimum har 10 timer hvile fordelt ud på et døgn, så får søfarende ikke sovet nok, viser rapporten.
Svarene fra de søfarende afslører, at der er en sammenhæng mellem rang og risikoen for at blive udsat for fatigue. Typen af arbejde påvirker altså, hvilket personale der er mest udsat for fatigue. Generelt er officererne ofte trættere på arbejde, sover dårligere og oplever et højere niveau af stress end de menige. Særligt kaptajnen kan være udsat for fatigue, da arbejdet i havnen er krævende og mentalt opslidende. Vagthavende navigatør er også særlig udsat, og styrmænd, der arbejder om natten, sover mindst.
Dermed ikke sagt at alle søfarende får fatigue. Men forskerne har dokumenteret, at jo længere du er til søs, desto større risiko er der for at blive ramt af fatigue. I en undersøgelse af 110 søfarende af alle rang, oplevede ca. seks ud af 10 at blive ramt af fatigue i højere grad i slutningen af rejsen end ved begyndelsen. Næsten alle kaptajnerne oplevede mere fatigue ved slutningen af rejsen.
Spurgt til, hvad de søfarende anså som årsagerne til træthed eller fatigue pegede de bl.a. på hviletiden, krav til jobbet, søvn-kvaliteten og skæve arbejdstider. Konkret nævnte de søfarende også mere bureaukrati, arbejdet i havnen og skibets tilstand som årsager, der bidrog til træthed eller fatigue.
Hos SEAHEALTH - Søfartens Arbejdsmiljøråd - ser man med stor alvor på træthed og fatigue hos søfarende. Og det er mange gode grunde til, fortæller konstitueret faglig chef, Vivek Menon: “Fatigue har på lang sigt en negativ effekt på den søfarendes helbred, men det kan også have akutte alvorlige konsekvenser – både for den enkelte søfarende, virksomheden og for havmiljøet,” siger han.
De potentielle konsekvenser ved fatigue for den søfarende er mange: arbejdsskader, sygeorlov, handicap, dårligt helbred, dårlig performance og i værste tilfælde dødsulykker på skibet, viser forskningsprojektet Martha. Symptomerne på fatigue er ikke kun en følelse af træthed, det er også psykisk. Man er mere rastløs, irritabel, ulykkelig og konfliktsøgende.
Det er også blevet dokumenteret, at personer med fatigue kan udvikle varige helbredsproblemer, eksempelvis i form søvnløshed, kræft, multipel sklerose og depression.
Ifølge Vivek Menon, kan fatigue også medføre alvorlige konsekvenser for rederierne. Ulykker forårsaget af fatigue hos besætningen koster tid og penge og giver ridser i omdømmet. Derfor er det også i rederiernes interesse, at de ansatte ikke oplever fatigue: “Der er adskillige eksempler på gode praksisser udført af rederier. Nogle har hyret ekstra personale for at afhjælpe fatigue. Andre rederier sørger for, at der er ekstra personale, når skibets er i havn til at hjælpe besætningen. Det ser man for eksempel i hotspots som Rotterdam og Panama” siger Vivek Menon.
Også på politisk plan bliver der taget nye skridt i retning mod en fatigue-fri søfart. IMO, International Maritime Organization, er i gang med at opdatere deres vejledning om fatigue, der henvender sig til rederierne, de søfarende, flagstaterne, havnestaterne samt andre interessenter i den maritime branche.
