Der er stor forskel på søfarendes humør og mentale helbred, når de er på arbejde på søen, og når de er hjemme. Det viser en omfattende undersøgelse fra 2019, som er blevet til i et samarbejde mellem Yale Universitet og den engelske organisation ITF SEAFARERS’ TRUST.
1.572 søfolk har deltaget i undersøgelsen, hvoraf 40 % af de adspurgte var fra Filippinerne og Stillehavsregionen, 29 % fra Vesteuropa, 9 % fra Nordamerika, 8 % fra Østeuropa og 5 % fra øvrige lande i Asien, primært fra Indien.
Flere end 25 % af de søfarende gav udtryk for, at de havde følt sig deprimerede flere dage i løbet af de foregående to uger. Det er markant højere end hos den almene befolkning, hvor kun 6 % gav udtryk for det samme. 17 % af de adspurgte søfolk fortalte, at de havde følt angst og 20 % havde haft selvmordstanker.
Der findes flere forklaringer på, hvorfor det som søfarende kan være en udfordring at bevare et godt mentalt helbred. Det fortæller, professor Rafael Lefkowitz fra Yale Universitet, der siden 2012 har forsket i søfarendes fysiske og psykiske sundhedstilstand, og er én af hovedforfatterne bag rapporten:
”De søfarende fortalte os, at det er faktorer som at være isoleret fra familien, føle sig presset af sin overordnede og have søvnproblemer pga. skiftende arbejdstider, der er med til at udløse en depressiv tilstand. De søfarende oplever også, at deres humør påvirkes negativt, når de er hjemme og tiden nærmer sig, hvor de skal på arbejde igen. Men også når de er på søen, og de fx får deres udmønstring forlænget, påvirkes deres humør kraftigt. Det er logisk, at de problemer kan opstå, når man har et arbejdsliv, der er indrettet på den måde”.
Det er svært at fungere og passe sit arbejde, når man ikke trives mentalt. Rafael Lefkowitz forklarer, at en depressiv tilstand eller nedtrykthed kan komme til udtryk på forskellige måder:
”Den kan påvirke, hvor effektiv man er. Vi kan også se, at de personer, der følte sig deprimerede, også havde været syge eller var kommet til skade inden for det seneste år. Og mange overvejer helt at forlade faget”.
Livet på søen kan være ensomt, og der er ofte ikke en kultur for at række ud efter hjælp og støtte, hvis man føler sig deprimeret eller nedtrykt. Undersøgelsen viser, at 35 % ikke beder om hjælp, og det kun er en ganske lille del, der beder om professionel hjælp. En tredjedel har delt deres mentale tilstand med venner og familie. Kun 21 % har snakket med en kollega om det, og det på trods af, at de tilbringer månedsvis sammen på samme skib.
Derfor opfordrer Rafael Lefkowitz også de søfarende til at bryde med den til tider hårde kultur, der kan herske om bord:
”Hold øje med hinanden og vær venlige. Hjælp hinanden og lav nogle sociale aktiviteter sammen. Det er med til at skabe en mere omsorgsfuld kultur. Måske findes der også bedre løsninger på, at den søfarende føler sig isoleret fra familien?”, siger han med henvisning til, at der er sket en udvikling af de digitale forbindelser til familien derhjemme, men måske kunne der fra rederiernes side gøres endnu mere.
Professor Rafael Lefkowitz fra Yale Universitet er medforfatter til rapporten bag ‘Seafarer Mental Health Study’, 2019
Det er altafgørende, at lovgivere, rederier, faglige og politiske interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og besætninger i fællesskab får sat fokus på problematikken, lyder den klare opfordring fra Rafael Lefkowitz. Der er brug for en fælles kulturændring, hvis den mentale trivsel for søfarende skal forbedres:
“Det kan ikke fremhæves nok, hvor altafgørende det er, at det anerkendes, at der et problem. Forandringerne skal starte oppefra. De søfarende spiller en altafgørende rolle og er vigtige for, at vi kan få vores globale samfund til at fungere. Derfor er det her også en global problemstilling, som der skal tages hånd om.”
Rafael Lefkowitz har flere bud på, hvor der kan sættes ind for at fremme søfarendes mentale trivsel:
“Uddannelsesinstitutionerne skal sørge for, at især rekrutter er klædt godt på og er forberedte på, hvad der venter dem, og hvordan mental mistrivsel kan forebygges. De skal have særlig støtte i de første år, hvor de er mere sårbare. Så skal der tillige være helt klare retningslinjer for, hvordan man håndterer mobning og vold på arbejds-pladsen”.
Yale-forskeren mener, at det er altafgørende, at der skabes en ny kultur i faget. En kultur der er præget af omsorg, hvor man bekymrer sig og spørger ind til hinandens velbefindende.
”Som kaptajn har man en kæmpe mulighed for at skabe et omsorgsfuldt miljø om bord. Det kan man selvfølgelig kun gøre, hvis man har opbakning fra rederiet og den omsorgsfulde kultur præger hele virksomheden”, siger Rafael Lefkowitz og uddyber:
”Hvis vi skal lykkes med at forandre kulturen, skal vi stigmatiseringen af de mentale helbredsproblemer til livs. Det bliver vi nødt til, så de mange, der oplever mental mistrivsel kan føle sig anerkendt, og så de bliver sikret behandling. Det vil være alt-afgørende for, at vi ser flere søfarende, der trives og dermed opnår mere effektivitet og mindre sygdom og færre ulykker”.
