Eksponering og risiko for eksponering med ultrafine partikler formodes at få stigende betydning ved produktion og anvendelse af nye produkter. For eksempel er smykker af guld ufarlige, fordi guld er et ædelmetal og derfor inaktivt, men guldpartikler i nanostørrelse er meget reaktive og egner sig derfor vældigt godt som katalysatorer. Partiklernes sundhedsfarlige egenskaber kan også ændre sig, og det vil få betydning for sikkerhed og sundhed ved produktion og brug af de nye produkter.
Nanoteknologi er et forholdsvist nyt område, og vores viden om konkrete arbejdsmiljørisici (eksponeringsfarer og sundhedsfarer) er først lige begyndt at blive opbygget. Der er dog nogle arbejdsprocesser, hvor der dannes nanopartikler, som har været kendte i rigtig mange år. Fx svejsning og behandling ved andre processer ved høj temperatur. Svejserøg indeholder nanopartikler af det svejste materiale, af elektroder og af tilsætningsmaterialerne.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker i nanoteknologiens betydning for arbejdsmiljøet. Forskningen herfra samt internationale studier viser, at nanopartikler formentlig ikke er farlige på grund af deres størrelse alene, men at deres form, kemiske sammensætning, funktionalisering og egenskaber også spiller en stor rolle.
Overordnet set mangler der dog gode metoder til at vurdere eksponeringen for ultrafine partiklers og deres sundhedsmæssige egenskaber, men det er det, NFA forsøger at råde bod på.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet ”Nanotool” sammen med Teknologisk Institut. ”Nanotool” er et katalog, der indeholder redskaber til at analysere og identificere fare og eksponeringsrisici på en systematisk måde.
Det danske ”Nanotool” er udkommet september 2010. Kataloget udpeger situationer, hvor håndtering af partiklerne kan være kritisk og vejlede i at bruge sikkerhedsdatablade og anden viden i arbejdsmiljøindsatsen.
Arbejde med nanomaterialer er omfattet af de samme regler, som gælder for arbejde med stoffer og materialer i øvrigt. Nanomaterialer kan findes som frie partikler på pulverform, i aerosoler, i væsker samt i granulat og pasta. Den største arbejdsmiljømæssige risiko er inhalation af luft-bårne partikler.
Ved arbejde med nanomaterialer skal der udarbejdes en risikovurdering (APV). I denne skal bl.a. inddrages nanomaterialets farlige egenskaber. Det kan være vanskeligt at inddrage nanomaterialets farlige egenskaber, da der bl.a. ikke er fastsat grænseværdier for stoffer på nanoform internationalt. Men det amerikanske arbejdsmiljøinstitut har udarbejdet anbefalinger til grænseværdier for stoffer på nanoform. Disse grænseværdier ligger væsentlig under de fastsatte grænseværdier for de tilsvarende stoffer, der ikke er på nanoform, fx for titandioxid (30 gange lavere) og karbonnanorør (1000 gange lavere end grænseværdien for carbon black). Foruden risikovurdering skal man anvende forebyggelsesprincipperne, som her omfatter substitution, indretning af arbejdsstedet og tekniske foranstaltninger (fx lokaludsugning og indkapsling) og til sidst personlige værnemidler.
Man har tidligere været i tvivl om de personlige værnemidler kunne beskytte mod disse meget små partikler, og det har man fundet ud af at de godt kan, men det er vigtigt, at man som minimum bruger åndedrætsværn med P3-filtre.
Hvordan skal arbejdet udføres, og er der risiko for kontakt med huden eller risiko for indånding?
Er der lækager, eller er systemet utæt?
Kan arbejdet foregå i lukket system, eller er der etableret lokaludsugning?
Er det nødvendigt at anvende personlige værnemidler? Skal der senere foretages reparation, der kan medføre eksponering (bearbejdning af overflade med nanopartikler)?
Du skal være særlig opmærksom på nanomaterialer, der har stærke katalytiske egenskaber, nanofibre og nanomaterialer med struktur som nanorør, der er et stort molekyle, som består af kulstof-atomer arrangeret i samme form som et rør.
Du skal være specielt bekymret for effekterne af kulstof nanorør, idet nogle af dem ser ud til at have asbestlignende egenskaber.
Nanomaterialer er meget små partikler, der er 0,1- 100 nanometer i mindst en dimension. Det svarer til 0,1 - 100 milliontedel af en millimeter. Nanoteknologien giver produkter nye og forbedrede tekniske egenskaber fx mere slidstærk og farveholdbar maling, smøreolier med bedre smøreegenskaber og mindre modstand eller materialebelægninger, der gør rengøring overflødig eller nedsætter behovet for rengøring.
I de nye sikkerhedsdatablade fra efter 1. januar 2021 skal der oplyses om evt. indhold af nanomaterialer.
Vi er dog nødt til at foretage analoge slutninger til det, vi kender til indholdsstoffernes egenskaber i almindelig størrelse. Men da vi ikke kender den reelle farlighed, er det vigtigt at tage sine forholdsregler ved at minimere eksponeringsrisikoen mest muligt.
