- Når du har foroverbøjet ryg og nakke.
- Jo oftere og længere du står foroverbøjet.
- Når du drejer eller vrider ryg og nakke.
- Når du bøjer nakken bagover, eller den siger ”knæk”.
- Når du bøjer håndleddet bagover eller bruger håndleddet i yderstillinger.
- Når du arbejder i stillinger, hvor du har arme og hænder ud fra kroppen.
- Når du laver drejninger i underarm/håndled.
- Når du står op med kropsvægten fordelt skævt på bækken og ben.
- Når du sidder ned, og kropsvægten er skævt fordelt.
- Når du sidder på knæ og hug, belaster du knæleddene og kredsløbet i benene.
- Når du ligger ned og arbejder under trange pladsforhold.
Belastningerne bliver værre jo flere kræfter, du skal bruge og desto oftere, og længere tid, du er i stillingerne.
Belastende arbejdsstillinger forekommer ofte, når du eksempelvis laster og losser med kraner, surrer på ro-ro dæk, reparerer og vedligeholder, håndterer tungt løftegrej og provianterer. Det forekommer dog også ved stående eller siddende administrativt arbejde. Især når du udfører det samme arbejde i lang tid og ofte.
Kroppen kan holde til meget, når blot den bliver brugt varieret. Men kroppen giver signaler, hvis den udsættes for en belastning, som den ønsker fjernet eller ændret. Det er vigtigt at tage signalerne alvorligt og sikre, at alle har mulighed for at variere sit arbejde, hvis de mærker tegn på belastning. Normalt advarer kroppen dig, før der opstår mere langvarige, kroniske skader. Derfor bør du være opmærksom på smerter, ømhed, træthed, stramme muskler og stive led. Smerterne forsvinder ofte igen, når du er holdt op med at belaste kroppen, men hvis du overhører kroppens advarsler, risikerer du på sigt at udvikle en kronisk skade.
