Hviletid og søfart er et et omdiskuteret emne. Får sømænd nok søvn om bord? Hvad er konsekvenserne af mangelen på søvn? Hvad står der i loven, og hvordan overholdes denne? Dette er temaer, som påvirker alle besætningsmedlemmer om bord. SEA HEALTH & WELFARE har udgivet vejledningen "Søfart og Hviletid", der forsyner dig med inspiration i planlægningen af arbejde og hviletid. I nedenstående afsnit kan du læse lidt om, hvad vejledningen indeholder. Du kan bestille dit eksemplar i webshoppen.
Bestil vejledningen "Søfart og Hviletid"
Havneophold er en af de situationer, der giver store udfordringer. Der er mange ekstra opgaver, som kræver ekstra folk. Mange skibe har helt droppet at planlægge havneopholdet, fordi man ikke kan få planen til at gå op. Men der er gode muligheder for at planlægge anderledes, hvis I ser på det med nye øjne. For det første bør I planlægge så meget hvile som muligt op til havneopholdet, så besætningen så vidt muligt er udhvilet inden og med energi til opgaverne. For det andet skal I se med nye øjne på fordelingen af arbejdsopgaver. Den behøver ikke udelukkende ske ud fra titler, så det på forhånd er fastlagt, hvilke opgaver matros, førstestyrmand, mester eller overstyrmand har under et havneanløb. For det tredje er tidspunktet for vagtskiftet vigtigt at være opmærksom på. De fleste søfolk har erfaret, at hvis ankomst eller afgang ligger omkring et vagtskifte, så er det meget nemmere at planlægge, så hviletiden bliver overholdt. Og i den erfaring ligger en del af løsningen. Hvis vi vender bøtten om og planlægger med udgangspunkt i tidspunktet for ankomst, så kan de kritiske punkter med hensyn til hviletid minimeres. Med nye måder at tænke planlægning kan vi komme en stor del af vejen. Skal planlægningen gå op, kræver det, at vi til søs tænker videre end ”sådan har vi altid gjort” og anskuer muligheder i stedet for at lade os begrænse af barrierer, vi har sat op for os selv.
Mange er betænkelige ved ændringer i vagtsystemet, for det kan skabe rod i en masse rutiner. Og man ved jo, hvad man har - og det fungerer jo. Misforstået loyalitet med rutinerne og lønsystemer kan også være en hindring for at lave systemerne om. At gå over til et andet vagtsystem udfordrer nemlig, ”det vi plejer”. Når man ser rundt på skibene i dansk søfart, kan det undre en, at skibene i høj grad følger det samme vagtmønster og arbejdstilrettelæggelse, når skibstype, ladning, fartsområde, nationaliteter, ISM-system og rederi ikke er det samme.
Hvis man tænker over, hvor stor betydning søvnen har for helbredet, er det værd at overveje ændringer i vagtsystemerne. En kritisk gennemgang af vagtsystemet kan vise, at små ændringer i arbejdsfordelingen kan forbedre fleres mulighed for tilstrækkelig søvn væsentligt.
Efter en orlov er man formentlig inde i en normal døgnrytme. Skal man så starte sin tørn med en nattevagt, er det en god ide at tage toppen af søvnbehovet ved at være så udhvilet som muligt, inden man går om bord. Lad os sige, man er stået op omkring kl. 06-07. Det betyder, at man ved 18-19 tiden har været vågen i 12-13 timer. Så er det muligt at sove nogle timer, inden man begynder at arbejde omkring midnat. Det indre ur vil stadig bevirke, at man føler sig meget træt ved 3-4 tiden, men det vil være mindre udtalt. Det ”opsparede søvnbehov” er nemlig nogle timer mindre, end hvis man ikke havde sovet ved 18-19-tiden.
Det er rederiet, der står for selve sejlplanen og bemandingen. Dermed er det rederiledelsen, der lægger de overordnede rammer for planlægning af arbejdstid og hviletid. Rederiledelsen skal i den forbindelse vurdere, om arbejdet om bord indebærer ekstraopgaver, så der skal udvides i bemandingen af skibet.
