Hos SEA HEALTH & WELFARE oplever vi, at flere rederier ønsker at sætte fokus på, hvordan de kræftfremkaldende stoffer om bord kan begrænses. Og med tallene fra EU’s Miljøagentur i baghovedet, er der mere end én god grund til at skærpe indsatsen for at begrænse de kræftfremkaldende stoffer: der er menneskeliv på spil. Også hos den danske søfartsstyrelse valgte man i 2020 at have særligt fokus på emnet i de årlige syn på passagerskibe, der sejler under dansk flag.
”Med kræft kan der gå op til 40 år, fra man har været udsat, til man får kræft. Det er ikke alle, som har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer, der udvikler kræft, det handler om, hvor meget man bliver udsat for det. Jo mere, man er udsat, og i jo længere tid, jo højere er risikoen,”
forklarer Anne Ries og forsætter:
”Der gælder et skærpet forebyggelsesprincip i forhold til de kræftfremkaldende stoffer. Derfor skal man gøre endnu mere, end i forhold til almindelige kemikalier. Det betyder, at arbejdet så vidt muligt skal foregå i lukkede systemer, og der skal være alarm på ventilationen. Det er vigtigt, for vi ved reelt ikke, hvor lidt der skal til, før man får arbejdsrelateret kræft”.
Anne Ries opfordrer til, at man for at skærpe opmærksomheden på de kræftfremkaldende stoffer gennemgår skibet fra top til bund og får belyst, hvor de farlige stoffer er.
”Kan man lade være at bruge de kræftfremkaldende stoffer? Kan man bruge nogle, der er mindre farlige? Kan man dele arbejdet på flere mennesker? Kan man rydde arbejdsområdet, så dem der ikke arbejder med det, undgår at blive udsat for farlige dampe? Kan man minimere den tid, der arbejdes med stoffet? Der er en række alternativer, som man kan tage fat på,”
siger Anne Ries og uddyber:
“Der skal altid laves en risikovurdering, hvor det vurderes, hvor farligt stoffet er, og hvor stor udsættelsen er - altså er der fx risiko for hudkontakt eller indånding? Hvor stor er eksponeringsgraden? Hvordan kan der forebygges? Man skal bruge STOP-principperne. Vurderer man, at man ikke har de optimale arbejdsforhold, så skal man lave en handlingsplan. Er det forsvarligt? Hvis ikke, hvad kan vi så lave af yderligere sikkerhedsforanstaltninger, eller brug af alternativer? Derefter er det vigtigt, at handlingsplanerne bliver fuldt op i praksis. Det er enormt vigtigt, at der er fokus på både oplæring og instruktion”.
Netop fordi der ikke findes undersøgelser af, hvor lidt man skal eksponeres for at udvikle kræftsygdomme, og det er forskelligt fra person til person, så er det vigtigt at gøre alt, hvad der overhovedet er muligt for at reducere den tid, hvor man udsættes for kræftfremkaldende stoffer.
Derfor opfordrer Anne Ries også til, at man som besætning hjælper hinanden med at stille skarpt på de hverdagssituationer, hvor man kan blive eksponeret, men som man måske ikke altid medregner som særlig farlig eksponering. Det kan være passiv rygning, stegeos fra kabyssen, udsættelse for sol og fx i laste- og losse-operationer, hvor der kan opstå dieselos på passagerskibe eller Ro-Ro skibe, eller dampe og støv fra en kemikalielast
”Tjek om ventilationen på vogndækket er indstillet optimalt. Vent med andre opgaver, mens der lastes og losses, så ingen udsættes for os og dampe. Hjælp hinanden med at huske på, at det er vigtigt at minimere tiden, motorer kører på dækket. Lad være med at spise og drikke kaffe på dækket, også selvom det er lettest at blive på dækket, når det bare er enkelt kop kaffe, der skal drikkes,” lyder opfordringen fra Anne Ries, der tilføjer: ”Tilsvarende skal man på tankskibe være opmærksom på de særlige arbejdsopgaver, hvor man kan blive udsat for store mængder af kræftfremkaldende laster”.
Det er arbejdspladsen, der har det øverste ansvar for arbejdsmiljøet og sikkerheden om bord, men det er lige så vigtigt, at den enkelte, sikkerhedsorganisationen og skibsledelse konstant er opmærksomme på, hvad der er af kræftfremkaldende stoffer om bord. Alle skal være indstillet på at have arbejdsgange og procedurer, der mindsker risikoen for, at besætningen bliver udsat for de farlige stoffer, påpeger Anne Ries.
Der er en række muligheder for at øge indsatsen mod de kræftfremkaldende stoffer med støtte og vejledning fra SEA HEALTH & WELFARE:
