”Der er nogle helt særlige forhold, der gør sig gældende, når man sejler langfart. Besætningen er om bord seks måneder ad gangen. Det betyder, at det er meget svært at afmønstre i den periode, hvis der skulle ske noget akut derhjemme. Jeg har oplevet en mand, der mistede sin hustru, mens skibet var i Kina, men han kunne først komme af i Canada. Det er barskt, men det er én af de ting, vi ikke kan gøre noget ved.
Der kan også opstå konflikter, fordi besætningsmedlemmernes kemi ikke passer sammen. Det kan være svært at løse, når man er en lille besætning og ikke kan isolere folk fra hinanden. Så må man sørge for, at samarbejdsrelationen bliver udholdelig for begge parter.
Jeg har også oplevet, at besætningen var utilfreds med maden. Noget så basalt, som hvad vi får at spise, er ekstremt vigtigt for besætningen og kan give rigtig dårlig stemning. Vi skal selvfølgelig ikke spise kaviar og rejer, men maden er et af dagens lyspunkter, og det skal fungere. I situationen fik jeg en snak med kokken, og vi fandt ud af at gøre noget andet med det, vi nu havde til rådighed”.
”Vi, der udgør skibets ledelsesteam, skal hele tiden have fokus på, hvordan vi behandler folk.
Når jeg får folk om bord, så gør jeg altid meget ud af at få dem til at forstå, hvordan det er at sejle med mig. Mit krav er, at man opfører sig ordentligt og gør det bedste, man kan.
Besætningen skal stole på, hvad jeg siger og kunne regne med, at de får de ressourcer, deres job kræver. Det er vigtigt ikke at sætte folk i situationer, der presser dem ud over evne.
Derfor er jeg altid bevidst om, hvad jeg kræver, og hvad jeg stiller til rådighed. Hvis opgaven kræver tre mand, så skal man ikke bede én om at løse det”.
”Det er et spørgsmål om at få fortalt besætningen, at de kan stole på de officerer, der er om bord. Det kan være svært i en besætning, der er vant til en anden hierarkisk ledelseskultur.
Jeg gør det altid klart for mine officerer, at jeg vil have en ledelsesstil, hvor vi behandler hinanden med respekt. Gør vi det, får vi bedre produktivitet og trivsel.
Jeg gør også meget ud af, at min dør altid er åben. Hvis der er nogen, der har et problem med fx overstyrmanden eller maskinchefen, kan de altid komme og snakke med mig.
Jeg gør også altid meget ud af hele tiden at opdatere besætningen på, hvad vores næste opgave er. Det er en god investering at bruge nogle minutter i messen og fortælle, hvad der foregår, og hvad vi forventer. Som kaptajn vil jeg være synlig, mine handlinger og beslutninger skal være transparente, og jeg skal være til rådighed”.
”Blandt nogle besætningsmedlemmer oplever jeg ofte en tilbageholdende tilgang, når det kommer til at dele både faglige og personlige problemstillinger. Netop derfor gør jeg også meget ud af, at min dør altid er åben. Når der stiller et besætningsmedlem op i min kahyt, fordi han vil dele noget med mig, ved jeg, at jeg er lykkedes med min opgave.”
