Denne lille aktivitet kan bruges i forbindelse med teambuilding, øvelse af tydelig kommunikation eller som led i en større turnering fx skibs-OL.
Besætningen opdeles i hold på 2-4 personer. To hold skal nu arbejde sammen om at
bygge et Lego-sæt fx en bil i sværhedsgraden +7 år.
Udfordringen er, at det ene hold skal bygge, og det andet hold har byggevejledningen
i et andet lokale. Begge hold har en walkie-talkie, hvorigennem alt kommunikation
foregår. Holdet med byggevejledningen guider det andet hold, der bygger. De to hold,
der gennem samarbejde via walkie-talkie, er hurtigst til at bygge den korrekte model,
har vundet.
Advarsel: Øvelsen kan skabe både frustration, latterkramper og fortvivlelse over, hvor
svært det kan være at bygge et Lego-sæt, der er beregnet til et barn på +7 år, når man
ikke har en synlig vejledning ved hånden.